Ornstein: United har sendt tilbud til Eriksen

The Athletic-journalisten David Ornstein fortæller, at Manchester United har sendt et kontrakttilbud til Christian Eriksen.

Det blev mandag annonceret, at Christian Eriksen ikke ville fortsætte i Brentford efter at have kickstartet sin karriere der i det foregående forår. Men noget tyder på, at Erik ten Hag gerne vil have ham til Manchester United.

Ifølge The Athletics meget pålidelige journalist David Ornstein har Manchester United nemlig sendt et tilbud til danskeren. Det samme bakker journalist Scott Wilson op om, der skriver, at United og Tottenham er favoritter til at hente ham.

Frenkie de Jong skal fortsat ses som Manchester Uniteds førsteprioritet, men Uniteds bud på Eriksen er også et udtryk for, at man kigger i andre alternativer.

Medier har tidligere skrevet om, at Christian Eriksen gerne vil spille Champions League-fodbold, hvilket han også bekræfter i et interview med Viaplay, hvor han selv siger således om sin næste klub:

– Jeg har forskellige tilbud og muligheder, som vi lige nu overvejer, og så træffer vi en beslutning. Jeg ville elske at spille Champions League-fodbold igen. Jeg ved, hvor sjovt, det er. Men det er ikke altafgørende for mig, siger han.

Forrige artikel

Gravenberch efter fejlet United-kup: Jeg gav Bayern mit ord

Næste artikel

Romano: Forest og United forhandler om Henderson

ANNONCE