Joshua King har været forrygende for u21 holdet i denne sæson, og samtidig fået debut for det norske landshold. I sidste uge blev han så udlånt til Blackburn Rovers i the Championship.
Allerede i går var han på bænken, og kom ind de sidste 35 minutter i kampen mod Millwall. Han nåede at brænde en kæmpe chance, men gjorde det ellers okay. Millwall vandt kampen mod Henning Berg og co med 2-0.
Jesse Lingard startede endnu engang ude for Leicester, der er flyvende for tiden i the Championship. I går vandt de 2-0 ude mod Sheffield United, der havde John Cofie siddende på bænken hele opgøret. Lingard kom ind og fik de sidste fem minutter på banen for Leicester.
Ben Amos var ikke med for Hull City, der havde David Stockdale på mål. Amos ventes der retur til tirsdagens runde.
Til gengæld kom Robert Brady ind i pausen for Hull, der dog måtte se Burnley vinde 1-0. Brady fik dog aldrig rigtig markeret sig i opgøret.
Sean McGinty sad endnu engang på bænken i alle 90 minutter for Carlisle United, der hjemme tabte 3-1 til Doncaster. McGinty har ikke formået at tilspille sig en plads på holdet i League One.