Fergie: Welbeck er fremtiden

Ferguson har garanteret Welbeck, at han vil spille en rolle i årets mesterskabs-kamp, og ser en stor fremtid for den unge angriber.

21-årige Danny Welbeck brød for alvor igennem sidste sæson, hvor han leverede en række glimrende præstationer for United. I år er han primært blevet anvendt på kanten, efter indkøbet af Robin van Persie.

Welbeck er den af angriberne i United, som endnu ikke rigtigt har fået gang i målscoringen i denne sæson. Men Ferguson er ikke nervøs for Welbeck.

– Danny bliver brugt som kantspiller, men han er angriber. Han er en spiller vi skal være forsigtige med og passe på. Men vi skal også have ham involveret i kampene, han er fortsat kun 21 år. Om to år tror jeg vi har en ægte topspiller i Danny, siger Ferguson i følge Daily Star.

Welbeck har indtil videre spillet 16 kampe for United i denne sæson, mens det blot er blevet til et enkelt mål. Nemlig i hjemmekampen mod Stoke City tilbage i oktober. Men den Manchester fødte angriber, har alligevel leveret en række gode præstationer, med sin hurtighed, gode bevægelser og evne til at indgå i kombinationsspillet.

Forrige artikel

Guardiola venter på United-jobbet

Næste artikel

Overblik over de udlånte

ANNONCE