Phelan tvivler på Moyes’ transferplaner

Uniteds tidligere assistenttræner Mike Phelan tvivler på David Moyes’ store transferplaner.

Toni Kroos, Diego Costa, Arturo Vidal og Ilkay Gündogan. Store navne er der nok af, men sværere bliver det at lokke dem til Old Trafford til sommer.

David Moyes har varslet store ændringer i spillertruppen til sommer, men skal man tro Mike Phelan tvinges han nok til at skrue ned for ambitionsniveauet.

– Vi står måske i en situation, hvor David Moyes har to indkøbslister. Én hvis de spiller med helt fremme i Europa, en anden hvis ikke de gør. At spille Champions League har altid en betydning, for storspillerne vil der altid være rift om blandt de største klubber, siger Sir Alex Fergusons mangeårige assistent til Daily Mail.

Han vil dog ikke udelukke, at nogen vil følge Juan Matas eksempel og tage til Manchester selv uden Champions League som lokkemiddel.

– De største spillere søger mod storklubberne, og der hører United selvfølgelig til. De har signaleret, at de vil smide penge på bordet og betale store lønninger, så det bliver interessant at følge.

United er i øjeblikket 11 point fra fjerdepladsen i Premier League.

Forrige artikel

Moyes: Van Persie og Rooney skal vise vejen

Næste artikel

Pinlig indsats af United i Athen

ANNONCE