Phil Jones bedre end John Terry

Sir Alex Ferguson udråber Phil Jones som et endnu større talent end John Terry var i den alder.

Manchester Uniteds engelske forsvarsspiller Phil Jones har været plaget af en slem skade i ryggen denne sæson.

Men efter at være kommet igennem skadesperioden har Jones startet inde i de seneste tre kampe for Manchester United, hvilket nu får Sir Alex Ferguson til at lægge et endnu større pres på den blot 20-åriges skuldre. Efter kampen i dag sammenlignede han Jones med den engelske landsholdsspiller John Terry.

– Jones har mere at byde på end John Terry. Terry har erfaringen og er blevet en central spiller i Chelsea. Men som ung spiller, så vil Terry selv være den første til at indrømme at han ikke var i nærheden af samme hurtighed som Phil Jones i den alder, udtalte Ferguson efter kampen.

Jones, som fylder 21 år i næste måned, er blevet brugt i stortset alle positioner på Manchester Uniteds hold. En styrke som Ferguson specielt fremhæver hos englænderen.

– Phil er meget alsidig. Han kan spille overalt. Han er hurtig, kan spille med begge ben, læser spillet godt og er sulten. Han gør det virkelig godt.

Sir Alex Ferguson hentede Phil Jones i Blackburn i sommerne 2011. Han har siden spillet fem kampe på det engelske landshold.

 

Forrige artikel

Overbevisende FA Cup-avancement

Næste artikel

Ferguson: Nu går vi efter pokalen!

ANNONCE