Paul Pogba har netop skiftet tilbage til Manchester United. Samtidigt kan franskmanden kalde sig verdens dyreste fodboldspiller, efter United angiveligt betalte 89 mio. engelske pund for ham.
I et længere interview med MUTV, fortæller den 23-årige verdensstjerne, hvordan det er at være tilbage i klubben, han fik sin fodbolduddannelse i og hvor det hele startede.
– For at være helt ærlig, så er jeg tom for ord. Helt tom for ord. Jeg har lige været tilbage på Carrington. Det var som om jeg bare var kommet hjem igen.
– Jeg tog bare ud på en ferie; det så ud til, at jeg bare var på ferie. Jeg er tilbage i mit hjem. Jeg er lykkelig, og jeg kan se dem alle sammen – de samme personer. Det er bare en fantastisk følelse, for at være ærlig.
Skæbnens ironi
Midtbanespilleren forlod i 2012 Manchester United i jagt på spilletid. Den fandt han hos de italienske mestre fra Juventus, hvor han siden er blevet en verdensstjerne, og nu er han så taget tilbage der, hvor det hele startede.
At det netop var i United, han skulle ende efter eventyret i det italienske, har Pogba ikke andre forklaringer på, end at det var skæbnen.
– Jeg tror, det er skæbnen. Min mor var den første til at fortælle mig, at jeg ville komme tilbage her en dag, og jeg fortalte hende, at du aldrig ved, hvad der vil ske.
– Det er en kæmpestor udfordring for mig selv også, bare sådan at komme tilbage, derfra hvor jeg kom, hvor jeg voksede op – hvor jeg startede.
– Jeg fik aldrig gjort det færdigt, som jeg startede her, så jeg tænker, at jeg er kommet tilbage for at fuldføre det.
Paul Pogba får første mulighed for endnu engang at vise sig frem i den røde United-trøje, når han og holdkammeraterne søndag rejser til Bournemouth i sæsonens første Premier League-kamp.
Bestil den nye Manchester United-trøje her
ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her
Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her