Pogba forudser krig på Anfield

Der er mere end bare håneretten på spil, når Manchester United på søndag besøger Liverpool, som De Røde Djælve kan slå et hul på seks point ned til, hvis de sejrer på Anfield.

Der er næppe nogen tvivl om, at kampene mod Liverpool altid har lidt ekstra over sig. Men når de to engelske giganter tørner sammen på søndag, er der mere end bare æren på spil. 

Hvis det skulle lykkedes Manchester United at slå deres forhadte rivaler, så vil de samtidig lave et hul på seks point ned til klubben fra Merseyside. Derfor forudser United-profilen Paul Pogba også en intens affære på Anfield.

– Når du spiller for Manchester United, så er der altid store kampe, men den her er anderledes. Det bliver en krig, siger franskmanden til klubbens hjemmeside. 

– Det er Liverpool, det er vores naboer og vi kender alle til historien. Så det er en kæmpe kamp.

Pogba spillede fremragende i midtugens kamp mod Burnley, hvor han også blev matchvinder, og han ser da heller ingen grund til at snakke om United som mesterskabskandidat. 

– Vi ved, at det bliver hårdt og rigtig, rigtig svært. Men gode ting kommer ikke af sig selv, så vi ved, at vi skal kæmpe os igennem det. Det bliver enormt hårdt, men man ved aldrig med den her liga. 

– Jeg synes, at vi har gjort det godt både resultat- og præstationsmæssigt. Vi ved, at vi kan være med, og det skal vi blive ved med at tro på. Alt kan ske.

Pogba har medvirket i tre kampe mod Liverpool, alle tre gange i Premier League og i alle tre tilfælde har opgørerne endt uafgjort. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Podcast: United er nummer 1, og på søndag gælder det Liverpool

Næste artikel

God optakt forud for Liverpool: Fernandes er månedens PL-spiller

Relaterede artikler
Total
0
Share