– Pogba kan blive verdens bedste

Anthony Martial mener, at Paul Pogba er den bedste midtbanespiller i verden, og han tror, at Pogba kan gå hen at vinde Ballon d’Or inden for fem år.

Paul Pogba har sammen med resten af United-holdet fået en flyvende start på sæsonen, hvor franskmanden har scoret to mål og lagt op til fire i holdets to første kampe. Det har fået en anden franskmand, Anthony Martial, til at tale i meget rosende vendinger om Pogba.

– Paul er meget stærk mentalt, og han har en enorm tro på sig selv. Han er en stor fyr, og han har en god teknik. I min bog er han muligvis den bedste midtbanespiller i verden. Samtidig er han stadig ung, så han har stadig noget at lære, siger Martial til MUTV, inden han fortæller om deres fælles tanker om fremtiden.

– Vi vil vinde mange titler med United, og vi vil også gerne vinde VM med Frankrig. Hvis han bliver ved med at spille, som han gør og forbedre sig, så tror jeg også, han kan vinde Ballon d’Or inden for de næste fem år.

Martial har meget ros til Pogba, men han har også selv fået en god start på sæson. Efter to indskiftninger har franskmanden scoret to gange og lavet to assists.

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Medie: Valencia vil leje Andreas Pereira

Næste artikel

OldTrafford.dk Podcast: Swansea, trøjenumre & optakt til Leicester

ANNONCE