Pogba og United benægter falsk The Sun-historie

Paul Pogba afviser på Instagram, at han skulle have besluttet at forlade det franske landshold som følge af kommentarer fra den franske præsident Emmanuel Macron. Manchester United bakker franskmanden op.

Der er tale om ‘Fake News’ hos The Sun, der søndag påstod, at Paul Pogba har afvist at spille på det franske landshold igen. Det skriver Paul Pogba på sin Instagram.

– Så The Sun har gjort det igen. En 100 procent usand historie om mig flyver rundt, og den fortæller ting, jeg aldrig har sagt eller gjort. Jeg er forfærdet, sur, chokeret og frustreret over, at nogle “medier” bruger mit navn til at lave totalt falske overskrifter i den den meget følsomme tilstand, vores land er i lige nu, skriver han.

Historien fra The Sun kommer efter, at den franske præsident Emmanuel Macron udtalte sig kritisk om islam som følge af et forfærdeligt terrorangreb mod en gymnasielærer i landet for 14 dage siden.

Videre i forslaget lyder det, at Paul Pogba har tænkt sig at gå rettens vej mod de medier, der har delt historierne.

I en meddelelse fra Manchester United lyder det:

– Paul har respekt for sin egen religion samt andre, og han er imod alle former for vold. De her historier er fuldstændig uden hold, og Paul er fast besluttet på at repræsentere sit landshold.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Manchester United giver 5.000 gratis måltider ud i oktober

Næste artikel

Podcast: Tyrefægtning og kanonafladning

ANNONCE