Mason Greenwood mod Brentford

Politiet og Nike kommenterer Greenwood-anklager

Voldsanklagerne mod Mason Greenwood, der søndag har ramt offentligheden, får nu politiet og Nike, der er sponsor for spilleren, til at reagere på sagen.

Mason Greenwood trækker søndag stor opmærksomhed til sig, efter en kvinde ved navn Harriet Robson har delt voldsomme billeder og en lydfil, der anklager spilleren for vold og forsøg på tvungen samleje. Kvinden bliver af nogle engelske medier omtalt som kæreste, mens andre omtaler hende som ekskæreste til Greenwood.

Sagen har nu fået politiet i Greater Manchester til at meddele, at de er blevet gjort opmærksomme på det fotografiske materiale samt lydfilen.

Også Nike, der er sponsor for det 20-årige talent, oplyser, at sagen er “dybt berørende”, og at den følges tæt.

Søndag formiddag reagerede klubben ved at sende en pressemeddelelse ud, hvor den ligesom politiet bekræfter, at den er gjort opmærksom på opslaget fra kvinden.

– Vi er klar over over de billeder og beskyldninger, der cirkulerer på sociale medier. Vi kommer ikke med yderligere bemærkninger, før fakta er på plads. Vi tolererer ikke vold af nogen art, lyder det kortfattet fra klubben ifølge BBC.

Forrige artikel
Donny van de Beek

The Athletic: Van de Beek er nået til enighed med Everton

Næste artikel

Klubben meddeler: Greenwood tages af holdet

ANNONCE