Manchester United led sit tredje nederlag på stribe, da holdet tirsdag aften tabte 1-2 til Sunderland i første semifinale af liga cuppen.
Efter kampen var der ikke overraskende jubel hos hjemmeholdet, der har stor succes i cup-sammenhæng denne sæson men ikk så meget i ligaen.
– Det var en meget tæt kamp og nogle gange får man kendelserne og vinder kampen. Vi ved det ikke er let at besejre Manchester United, men nu tager vi til Old Trafford med en føring. Det har været længe siden vi sidst har været i en finale, så vi vil gøre vores bedste, lød det fra Gustavo Poyet.
– Jeg synes ikke det ene hold var bedre end det andet og der var heller ikke så mange chancer, forklarede Poyet efter kampen til Sky Sports.
Selvom holdet nu er et skridt nærmere Wembley, så vil de dog ikke hvile på laurbærrene i ligaen hvor de i øjeblikket ligger i bunden.
– Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg synes det er meget underligt. Vi kan slå topholdene, men ikke slå de hold som vi ligger og kæmper med i bunden.
– Den måde vi spiller på passer måske godt til topholdene. Vi nyder den her turnering, men Premier League er stadig vigtigst, slog Poyet fast.
Det var Sunderlands første sejr siden år 2000 over Manchester United.