Premier League ændrer på ungdomsligaen

Premier League ændrer fra den kommende sæson på ligaen for klubbernes ældste ungdomshold. I det såkaldte Premier League 2 bliver aldersgrænsen hævet fra 21 til 23.

Manchester Uniteds førstehold havde ikke den bedste sæson i 2015/2016, selvom det blev til en FA Cup-titel. Det var dog ikke tilfældet for klubbens U21-hold, der havde en flot sæson og endte med at blive mestre i U21-ligaen.

Fra næste sæson kommer der dog en ændring til ungdomsligaen, da det såkaldte Premier League 2 bliver lanceret. Den væsentlige ændring er, at aldersgrænsen, der tidligere var 21 år, bliver hævet til 23.

Turneringen fortsætter som tidligere med to divisioner af 12 hold, hvor der spilles om oprykning og nedrykning. United vil som mestre naturligvis være i den øverste division. 

United har tidligere brugt U21-holdet til at indfase skadede spillere, og det kan stadig lade sig gøre i U23-formatet. Det er nemlig tilladt at have tre spillere over 23 med, ligesom målmanden også må være ældre end 23 år gammel.

 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Mkhitaryan: Jeg gør det for min far

Næste artikel

PL boss: Vinterpause kan være på vej

ANNONCE