Rafael ude for sæsonen

Han har ikke spillet meget i denne sæson, og han kommer heller ikke til at spille mere. Rafael da Silva misser ifølge Daily Mail resten af sæsonen med tre brækkede ribben.

Det er ikke blevet til meget spilletid for Rafael da Silva i denne sæson. Louis van Gaal har foretrukket Antonio Valencia på højrebacken, og det er han næsten tvunget til at fortsætte med nu.

Rafael da Silva var nemlig i aktion i U21-holdets kamp mod Leicester mandag aften. I løbet af kampen stødte brasilianeren sammen med en Leicester-spiller og måtte lade sig udskifte.

Ifølge den engelske avis Daily Mail har Rafael brækket tre ribben, hvilket betyder, at han ikke kan spille kampe i de næste seks uger. Dermed når han ikke at blive spilklar, før sæsonen er færdig.

Rafael har kun spillet ti Premier League-kampe i denne sæson og har ikke startet inde siden hjemmekampen mod Chelsea i oktober 2014.

Forrige artikel

Monaco: United kan stadig købe Falcao

Næste artikel

10 år efter: FC United rykker op i Conference

ANNONCE