Rashford konfronterede tilråb fra United-fan under opvarmningen

Pludselig under opvarmningen reagerer den 26-årige englænder på kritik fra en United fan. Helt præcis, hvad han sagde, va ikke til at høre.

Photo by Gareth Copley/Getty Images

I dag kom Rashford alligevel i mediernes søgelys, men ikke for noget, der skete på banen under kampen.

Vi skal i stedet spole tiden helt tilbage til før kampen, hvor Uniteds spillere løb rundt og varmede op. Under en tilsyneladende stille og rolig opvarmning blev det tydligt, at Rashford blev irriteret over et eller andet fra lægterne.

Eftersigende skulle en fan, der sad lige ud til banen, have kaldt ham et eller andet upassende eller have provokeret ham af en eller anden art. Det var i hvert fald nok til at Rashford gik over til ham og svarede aggressivt igen.

For at det ikke eskalerede, måtte flere United-spillere, blandt andet Christian Eriksen, hive fat i ham og fjerne ham fra situationen.

På det sportslige plan har Rashford haft en meget undervældende sæson, hvor han har underpræsteret på mere eller mindre alle parametre og været ude med flere skader. I forlængelse af det er det derfor naturligt, at fans udøver kritik. Det er en del af jobbet som fodboldspiller. Men kritikken skal heller ikke gå hen og blive usaglig og decideret ondsindet, hvilket den her episode sandsynligvis vidner om.

Du kan se episoden i videoen nedenunder:

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Karakterbogen: Marokansk mesterspil

Næste artikel

Årets spiller valgt for ungdomsholdene

ANNONCE