Det eneste succeskriterium i Manchester United for Sir Jim Ratcliffe er trofæer i pokalskabet. Profit er i sig selv ikke et mål. Derfor forventer han heller ikke at få afkast på sin investering i klubben.
Så klart har Uniteds nye medejer i går udtalt sig foran en stor gruppe af ansatte i klubben.
Sir Jim Ratcliffe og hans team vil gå meget grundigt til værks, så man kan komme til bunds i, hvorfor United ikke præsterer på niveau med andre klubber med samme budget på fodboldbanen.
Det skriver The Athletic.
Den nye ejer imponerer klubbens ansatte
Sir Jim Ratcliffe er i denne uge på rundtur i klubben for at danne sig et indtryk af hverdagen og arbejdsgangene i Manchester United.
Læs også: Ten Hag om Ratcliffe-møde: Vældig positivt
Han har lagt fra land med en bramfri og direkte attitude, hvilket ifølge The Athletics kilder har været meget forfriskende for medarbejderne i klubben at opleve.
Sir Jim Ratcliffe var akkompagneret af Sir Dave Brailsford på talerstolen. Han er Director of Sport i Ineos Sport og kommende bestyrelsesmedlem i Manchester United. Han efterlod også et meget positivt indtryk blandt de ansatte.
Ambitionsniveauet fra de to mænd havde været tårnhøjt, og de ansatte var blevet efterladt med en følelse af, at Ineos kommer ind med en forventning om, at man præsterer og bidrager til forandring.
Endelig ser det ud til at klub og (delvist) ejerskab passer sammen, middelmådighed og den tilsyneladende accept af samme er forhåbentlig fortid nu, United er en rigtig storklub på alle måder, undtaget på det spillemæssige plan for tiden og det skal ændres, vi må og skal matche resultaterne, præstationerne med klubbens dna som en af de mest vindende klubber i England i historien.
Min glæde over Sir Ratcliffes indtog matches kun af min glæde over ikke at være endt på mellemøstlige hænder.
GGMU