Rejste 10.000 km og tilbød nyre for at se United-kamp

En Preston-fan var så desperat efter at se morgendagens FA Cup-kamp mod Manchester United, at han rejste til England fra Sydafrika og endda tilbød at sælge en nye for at finansiere sin tur.

Michael Jackson er opvokset i Preston, men bor nu i Sydafrika. Derfor var det noget af en udfordring, da han besluttede sig for at ville overvære FA Cup-kampen mellem Preston North End og Manchester United. Jackson var så desperat efter at se kampen, at han endda tilbød at sælge sin ene nyre for at betale for rejsen.

Så galt gik det dog ikke. Det engelske fodboldforbund hørte om hans desperation, og de tilbød ham et besøg på Wembley i går samt to kampbilletter til det udsolgte FA Cup-opgør i morgen.

– Da jeg så lodtrækningen, sagde jeg til min kone “Jeg bliver nødt til at være der”, men når man bor 10.000 kilometer fra Deepdale, er det svært at få billetter. Jeg besluttede at holde fast i troen på, at noget ville ske og tog af sted, fortæller Michael Jackson til Manchester Evening News.

Da FA kontaktede ham og tilbød ham en rundvisning på Wembley, var han ikke klar over, at han ville få billetterne til Presons kamp. Men da han så FA Cup-pokalen, lå billetterne nede i. Det var han selvsagt lykkelig for at se, og hos FA glæder man sig over at kunne hjælpe.

– Denne sæson fejrer vi FA Cuppens eventyr, så da vi hørte Michaels historie, vidste vi, hans eventyr skulle ende med, at han ser kampen mandag aften. At tage turen tusindvis af kilometer viser, hvor speciel FA Cuppen er for fansene, siger Lucy Roberts-Hartley, der er marketing manager for FA Cuppen.

Forrige artikel

Bradford-manager vil trække United

Næste artikel

Van Gaal vil hente en midtbanespiller

ANNONCE