(MB Media/Getty Images)
1. Halvleg
United kommer langsomt ud af startullerne, og efter 10 minutter har hjemmebaneholdet udfordret en usikker Onana i feltet. Langsomt æder de røde djævle sig ind i kampen, men manglende skarphed afholder dem fra at udgøre en reel trussel.
Efter en halv times spil, har United endnu ikke formået at finde rytmen, og det kan tilskrives hårdtarbejdende Plzen-spillere og et uværdigt græstæppe.
Kampens første skud på mål tilfalder Bruno Fernandes, der ude for feltet får testet den tjekkiske målmand. Uden held. Det bliver det sidste skud i en halvleg, der bar præg af… ja, ikke ret meget.
2. Halvleg
To minutter inde i 2. halvleg spiller Onana bolden til en Plzen-spiller på et målspark, og det koster et mål. 1-0 til hjemmeholdet.
Et kvarter inde i halvlegen har Rashford spillet færdigt, og ind kommer Højlund. Danskeren kort efter spillet fri af en spiller fra modsatte hold, men afslutningen ender midt på mål. Kort efter får Højlund igen chancen, efter tryllerier fra Amad på højresiden. Denne gang er danskeren vågen, og han prikker den ind til 1-1.
Forinden scoringen er Mount og Antony kommet på banen, og de bidrager til at få vendt kampen på hovedet. United får flere muligheder, imens Plzen tager imod. Efter 76 minutters spil er det igen Amad med gode ting på højreflanken, der spiller bolden ind til en fri Mount. Englanderen forspilder chancen.
Der går frem til 88. minut indtil United tager bestik af deres overtag. På et frispark spiller Bruno Fernandes en flad aflevering til Højlund, der får vendt og afsluttet. 2-1. Herefter er kampen en rodebutik med chancer i begge ender, men føringen holder hjem, og United kravler op på en foreløbig 5. plads i tabellen.