Wenger takker for stilfuld gestus

Arsene Wenger var glad for modtagelsen på Old Trafford. Også selvom hans hold endte med at tabe.

For første gang i sine 22 år som manager for Arsenal blev Arsene Wenger mødt med stående applaus, da han søndag gjorde indtog på Old Trafford – for sidste gang som chef for London-klubben. 

Og selvom det blev til et knebent nederlag på 2-1, roste franskmanden efter kampen publikummet og Manchester United, der i dagens anledning havde sørget for en mindepokal til Wenger, der blev overrakt af hans gamle rival og ven Sir Alex Ferguson. 

–  Jeg er skuffet, men taknemmelig over for Man United, for det var en fin gestus. Det er første gang, jeg får et trofæ før en kamp. Det var meget stilfuldt af dem. 

– Jeg har ikke kigget på den (pokalen, red.) endnu. Jeg vil drikke et glas rødvin med Sir Alex, for det er altid god vin, siger Wenger ifølge The Independent. 

Arsenals manager havde samtidig overskud til at joke med, at “folk elsker dig”, når man ikke længere er en trussel. 

I forrige uge meddelte Arsenal, at Wenger stopper i klubben efter sæsonen, selvom hans kontrakt først udløb i 2019. I første omgang forlød det, at det var en fælles beslutning, men i sidste uge indrømmede Wenger, at det ikke var med hans gode vilje, at han stopper nu. 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Wenger tilfreds med indsatsen

Næste artikel

Rygte: United overvejer at leje Lindelöf ud

ANNONCE