(Photo by Charlotte Wilson/Offside/Offside via Getty Images)
De klare, trekantede lys på London Stadium i nordøstlondon var i aften rettet mod Manchester United, der aflagde visit.
Den helt store historie i de sidste sidste par dage, har været Uniteds formkurve, der har været stærkt opadgående. I aften kunne United lægge låg på den efterhånden lange saga. Nemlig sagaen om Frank Iletts 493 dage lange hår.
United ændrede absolut ingenting i startelleveren fra Spurs-sejren. West Ham kom ind til kampen med tre sejre i streg, så der var lagt op til en god tirsdagsunderholdning.
Søvndyssende første halvleg
Kampens indledning var ikke videre hektisk. Det var tydeligt, at Manchester United havde respekt for West Ham, der i december snød United for tre point.
Efter 13 minutters tid kom kampens første opsigtsvækkende aktion, da Summerville teste Lammens for første gang i opgøret, men belgieren havde ingen problemer.
Da halvdelen af første halvleg var spillet, havde United stadig ikke haft et reelt skud på kassen. Farlige var United ikke i kampens førstge fjerdedel.
Det blev de så lige efter halvmærket i halvlegen, da United naturligvis havde prepereret en farlig hjørnesparkskombination. Uheldigvis blev skuddet blokeret på stregen af Aaron Wan-Bissaka.
Det blev Uniteds eneste chance i en rum tid, for West Ham tog teten efterfølgende. Uniteds stod langt tilbage på banen, og havde meget svært ved at få presset The Hammers ordentligt.
Først efter 40 minutter blev United nogenlunde falige igen, da Luke Shaw fandt en fremadstormende Amad i feltet. For United og Amad, endte det efterfølgende skud desværre i sidenettet.
Det forblev også ved det, da minuttælleren viste 45. De to mandskaber kunne tridse ind i varmen ved stillingen 0-0.
Lige ved og næsten i anden halvleg
Der skulle ikke gå meget mere end fem minutter inden, at West Ham kunne skyde United delvist i sænk.
Jarrod Bowen modtog bolden omkring United feltet på en kontra, og da englænderen smækkede bolden ind foran mål, dukkede Soucek op foran United-forsvaret. Tjekken kunne stensikkert sende bolden ind bag Lammens, og så kunne United starte på ny.
Efter et lille kvarter i anden halvleg, dukkede Casemiro op i feltet og stangede United på 1-1, men efter en del tvivl hos linjedommeren, blev flaget hævet. En kort tur i VAR – og så blev den dom bekræftet, så United skulle atter forsøge sig.
Efter 68 minutter, havde Carrick set nok og ændrede for første gang. Ud gik Maguire og en lettere usynlig Cunha. Ind kom Sesko og Yoro.
Det ændrede ikke det store i kampens handling. Sesko kom på skudhold efter omkring fem minutter bå banen, men United havde stadig meget svært ved at skabe bare én chance, der fik West Ham til at føle sig truet.
Det fortsatte for Manchester United. Intet fungerede på London Stadium for dem i hvidt.
I overtiden fik Josh Zirkzee til gengæld alle tiders muligheden, men hollænderen fik lige akkurat passeret fjerneste opstander, efter kaptajnen havde smidt et fremragende indlæg i feltet.
Indlæg blev igen et tema få momenter senere, da Mbeumo sendte en bold ind i menneskemængden. Her kom indskiftede Sesko først på bolden og sendte den elegant op i målhjørnet.
Det var lige ved, at United kunne have snydt West Ham til allersidst, men Amad kunne ikke finde Sesko, selvom det ikke var den sværeste situation ivorianeren fandt sig selv i.
Derved kunne Simon Hooper fløjte af. West Ham 1 – 1 Manchester United.




