Rio Ferdinands skæbne bestemmes torsdag

Afhøringen vil foregå på Boltons hjemmebane, Reebok Stadium, i morgen klokken 12:00. Rio Ferdinand skal stå overfor en tremands uafhængig kommission.

Kommissionen vil blive ledet af den 56-årige Barry Bright, som er formand for FAs disciplinær komité.

Bright har selv udvalgt de to andre medlemmer af komitéen, som ikke nævnes ved navn. De er valgt udfra deres erfaring med dopingsager.

Ingen af de to udpegede medlemmer er ansat i FA, og ingen af de tre har været med til at indsamle beviser mod Ferdinand. Advokaten der skal forsvare Rio Ferdinand, er Graham Shear.

Sagen vil først blive præsenteret for komitéens medlemmer, og derefter kan afhøringen begynde. Afhøringen vil begynde torsdag og man regner med, at en dom vil blive afsagt fredag.

Når de 3 medlemmer af komitéen har hørt begge parter, vil de trække sig tilbage for at diskutere domsafsigelsen. Når de er nået til enighed og Ferdinand har fået kendelsen at vide, har han 14 dage til at appellere.

Hvis han vælger at appellere kan sagen strække sig ud, så han kan risikere at miste den sidste afgørende tid i Premier League og EM i Portugal til sommer.

Bright selv har ansvaret for FAs doping program, og har styret en del dopingsager for UEFA. Barry Bright har før dømt United spillere.

Her er der tale om Roy Keane, der fik en bøde på cirka 1,5 millioner for nogle kommentarer han skrev i sin selvbiografi. Bright var også manden der gav Mark Bosnich karantæne i måneder, efter at han blev testet positiv for kokain. Mark Bosnich spillede dog ikke for United da han blev kendt skyldig.

Forrige artikel

Christian Frederiksens tur til Manchester uden billet

Næste artikel

Dong-handlen vil snart blive ordnet

ANNONCE