Robson maner til ro: Vi har allerede kvalitet

Uniteds tidligere anfører mener ikke, at Uniteds fans bør fare i flint, hvis ikke der skulle komme de store forstærkninger ind. 1-2 spillere mere og de kan blive mestre, mener Robson.

“Captain Marvel” ved om nogen hvordan det er at gennemleve mange sæsoner uden succes, da han først i sin ellevete år i klubben vandt ligaen, samtidig med, at United vandt sit første trofæ siden Matt Busby.

Manchester Uniteds tidligere kaptajn og midtbanelegende er dog sikker på, at klubben nok skal få vendt kurven i denne sæson, på trods af, at blandt andre Paul Scholes har antydet det modsatte. 

– Spørger du mig, behøver United kun at hente et par klassespillere mere og vi vil være deroppe og kæmpe med de bedste, siger han til “Hawksbee and Jacobs” showet.

– Hvis jeg var cheftræner i Premier League og havde folk som Danny Welbeck, Wayne Rooney og Robin van Persie på mit hold, ville jeg ikke skifte dem ud med nogen som helst andre spillere, fortsætter han.

– Det er den slags kvalitet de har i truppen, og det handler blot om at bygge op omkring den slags spillere, mener Robson, som samtidig ikke er bekymret over åbningsnederlaget til Swansea.

Tværtimod har legenden tillid til, at Louis van Gaal ved præcis, hvad han vil have, og ikke blot ønsker spillere for at købe spillere. Han skal nok få skabt resultater med det han har.

– Han (Louis van Gaal, red.) er en imponerende fyr. Han ved hvad han vil have, og vil holde sig til det. Han vil vende det om. Jeg er sikker på han vil gøre et godt arbejde i Manchester United.

Bryan Robson spillede i Manchester United fra 1981 til 1994

Forrige artikel

Strategien har fejlet

Næste artikel

Video: Se stjernerne få vand

ANNONCE