Frenkie De Jong

Romano: United og Barca åbner De Jong-forhandlinger

United er ifølge Fabrizio Romano i forhandlinger om en Frenkie De Jong-transfer.

Manchester United forhandler nu direkte med FC Barcelona om en De Jong-overgang, skriver Fabrizio Romano. Sky Sports bakker op.

Ifølge Romano er der sat et prisskilt på 85 millioner euro, og Erik Ten Hag ønsker angiveligt, at klubben presser på for at hive handlen hjem.

Den italienske journalist tilføjer, at der stadig er et par forhindringer, og en, der er ret væsentlig er, at De Jong meget gerne vil blive i Barca. Og spille Champions League-fodbold. Det er to ønsker, Erik Ten Hag får svært ved at opfylde nu og her.

FC Barcelona er imidlertidig i så presset en økonomisk situation,  at de kan være nødsaget til et salg og angiveligt også kigger på, hvordan de kan få plads i økonomien til at hente spillere denne sommer.

SkySports skriver i deres nyhed, at der er forhandlinger, men det mener ikke, at transferen er tæt på endnu.

Forrige artikel

Officielt: Pogba forlader Manchester United

Næste artikel

Lingard siger farvel: Vil værdsætte oplevelserne for evigt

ANNONCE