Ronaldo bruger formue på sit udseende

Måske ikke lige den type nyhed, som vi her på OldTrafford.dk plejer at finde relevant. Men med den Ronaldo-mani, der hersker i verden lige nu, finder vi…

Måske ikke lige den type nyhed, som vi her på OldTrafford.dk plejer at finde relevant. Men med den Ronaldo-mani, der hersker i verden lige nu, finder vi den alligevel værd at bringe. For ud over at blive betegnet som værende den bedste spiller i verden lige nu, tjener portugiseren ligeledes millioner af kroner på sit udseende.

Nu indrømmer topscorereren da også, at han går meget op i sin fremtoning, og at han hvert år bruger flere tusind kroner på dette:

”Jeg er en smule forfængelig, det er ingen hemmelighed. Jeg har fået lidt hjælp til at opnå mit nuværende udseende, og så kan jeg lide at ændre på min frisure.”

Af de kosmetiske indgreb Ronaldo henviser til, er der i følge kilder tæt på spilleren ikke tale om decideret plastikkirurgi, men ting som tandrensninger.

Ydermere slår den tidligere Sporting Lissabon-spiller fast, at han har selvtilliden i orden:

”Det ville være hyklerisk, hvis jeg påstod, at jeg er grim. Jeg har det godt med mig selv, og det er det vigtigste for mig.”

Virvaret omkring den portugisiske landsholdsspiller leder tankerne hen på David Beckham, der udover at bære samme nummer som Ronaldo i sin tid hos United, ligeledes tiltrak sig opmærksomhed fra modeverdenen. Han blev som bevidst kritiseret for at lægge for meget tid i sidstnævnte, efter skiftet til Real Madrid i 2003.

Man kan som tilhænger af sporten nu blot håbe på, at Ronaldo også i fremtiden vil koncentrere sig hundrede procent om at spille fodbold.

Forrige artikel

Schuster: United beholder Ronaldo

Næste artikel

United - Roma holder flyttedag

ANNONCE