Dermed er der lagt op til en seriøs omgang neglebidning for United-fans verden over. Transferrygterne, der sender den portugisiske superstjerne til de spanske mestre, er således kun taget til efter Uniteds Champions League-triumf.
Først sagde Ronaldo, at han bliver i United. Derefter, at han hverken kunne love sine fans eller sin mor noget omkring fremtiden, hvilket fik Bernd Schuster og Vicente Calderon til endnu engang at tale kantspilleren til den spanske hovedstad.
Nu udtaler den tidligere Sporting Lissabon-spiller til portugisisk tv, at det er og bliver hans store drøm at trække den hvide trøje over hovedet:
”Min drøm er at spille for Real Madrid. Har du også drømme?” spurgte han kryptisk intervieweren og fortsatte:
”Dette er altså min (drøm, red.). Jeg har kontrakt med Manchester United, og jeg vil tale med dem i første omgang.”
Ronaldo slog dog fast, at der ikke foreligger nogen form for aftale mellem ham og kongeklubben:
”Der kan ske noget nyt indenfor de næste par uger, men jeg har ikke skrevet under på noget med Real Madrid.”