Ronaldo ikke påvirket af kritikken

Middlesbroughs manager, Southgate, var rasende over, at Ronaldo faldt i feltet og derfor fik et straffespark i kampen hvor United vandt 1-2. Boro…

Middlesbroughs manager, Southgate, var rasende over, at Ronaldo faldt i feltet og derfor fik et straffespark i kampen hvor United vandt 1-2.

Boro manageren følte, at den portugisiske landsholdsspiller brugte lidt for meget skuespil i situationen, for at få et straffespark, eftersom der ikke var kontakt mellem Ronaldo og målmanden Mark Schwartzer.

Ronaldo er nu ude med svar på tiltale, insisterende på, at han ikke divede, for at sikre sig et straffespark, som Louis Saha efterfølgende scorede på.

Den meget omdiskuterede spiller, som ikke har megen støtte i England efter VM slutrundens kamp mellem Portugal og England kan nok ikke se megen fremgang til udebanekampene, hvor der med garanti bliver buet af ham.

Om situationen siger Ronaldo selv: “Southgate stoppede med at spille fodbold sidste år. Han har brug for at forstå fodbold meget bedre. Jeg prøvede at komme forbi målmanden, men jeg mistede balancen og dommeren dømte straffe. Jeg forstår nu, at folk vil kritisere mig for alting. Det har de gjort siden verdensmesterskabet.

Men det generer mig ikke. Når jeg går på banen, gør jeg det jeg elsker, nemlig at spille fodbold og gøre det bedste for holdet. Det er mit mål.”

Previous Article

Deja-vu for United mod Benfica

Next Article

Eckersley vender hjem

ANNONCE