Ronaldo indrømmer: Jeg var nervøs før kampen

Ronaldo fortæller også, at han hører hjemme i Manchester.

Selvom Cristiano Ronaldo virker som en mand, der kan klare de mest pressede situationer iskoldt, så forklarer han, at han var nervøs forud for sin ‘anden debut’ for United.

Det blev til to scoringer mod  Newcastle, og Ronaldo kommer helt sikkert til at være på mange fodboldfans’ læber de næste dage.

– Jeg var nervøs, det kan godt være, jeg ikke viste det, men det var jeg. Modtagelsen i dag er fantastisk, men som jeg har sagt, så er jeg her for at vinde kampe, hjælpe holdet og få klubben til at vinde trofæer igen.

Ronaldo fejrede sit andet mål med sin ikoniske jubelscene ned mod begejstrede fans på Stretford End, og han fortæller, at han er glad for, at han har vist, at han stadig har mål og godt spil i sig. 

Nu vil han bare mere med klubbens fans.

– De her fans er fantastiske, og jeg er så stolt. Jeg vil give alt for at gøre dem stolte også. Jeg har spillet alle steder i verden, men her i England er det bare noget specielt. Jeg hører hjemme i Manchester, jeg kom her, da jeg var 18, og de tog bare så godt imod mig, og det er også derfor, jeg er tilbage – fordi de bare er så fantastiske, siger han.

Næste kamp for Ronaldo og resten af United-spillerne er på tirsdag mod Young Boys i Champions League.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Solskjær roser 'ubarmhjertige' Ronaldo

Næste artikel

Medier: Pogba tættere på kontraktforlængelse

ANNONCE