Ronaldos agent og Queiroz udtaler sig om Ronaldo-sagen

Cristiano Ronaldos agent Jorge Mendes gav her til aften et kort statement om dagens “anholdelse” af den unge portugisiske kantspiller. “Beskyldningerne om…

Cristiano Ronaldos agent Jorge Mendes gav her til aften et kort statement om dagens “anholdelse” af den unge portugisiske kantspiller.

“Beskyldningerne om voldtægt, som er lavet mod Cristiano Ronaldo, er noget vi tager klart afstand fra.
Som efterforskningen vil demonstrere, så er disse anklager ikke baseret på virkelige fakta,” lyder det på Mendes” hjemmeside.

Officielt blev Ronaldo anholdt, men dette er i England normalt, når de skal indkalde begge parter til at give deres version af sagen.
Ronaldo og den anden mand i sagen, en mand i 30″erne, som Ronaldo opholdte sig sammen med under den påståede voldtægt, mødte begge op frivilligt på den lokale politistation. Dette var sket som en aftale mellem politiet og de to mænd som et led i efterforskningen.

Manchester Uniteds assistenttræner Carlos Queiroz udtaler:

“Han tog derhen for at give sit udsagn som aftalt. Baseret på de udtalelser vil politiet nå frem til en fair og korrekt konklusion,” siger Queiroz ifølge Reuters.

Nogle af de ting, som Scotland Yard lægger vægt på i efterforskningen, er blandt andet om pigerne kontaktede pressen, før de kontaktede politiet.

Forrige artikel

Målløst på Old Trafford i hårdt spillet opgør

Næste artikel

Barnet-kampen sendes forskudt

ANNONCE