Rooney: Fremtiden er spændende

Wayne Rooney var en glad mand efter forlængelsen med United, og angriber ser lyst på fremtiden for United.

Wayne Rooney bandt sig i dag til Manchester United for de næste fire år. En ugeløn på cirka 300.000 pund bør kunne gøre de fleste glade, men Rooney ser ikke blot på lønsedlen. Han ser en lys og god fremtid for United.

– Fremtiden er lys for United, som stadig er en af verdens førende klubber. Vi så det i januar da Juan Mata kom hertil. Folk begyndte ellers at snakke om at vi ville have svært ved at tiltrække de bedste spillere, men det at vi henter Mata hertil viser vel at det ikke er et problem for United.

– Det her er en ny ti for klubben, vi har et nyt trænerteam og en fremragede manager i David Moyes Vi har nogle glimrende spillere og selv om vores form ikke har været så god, har vi stået sammen og har en forrygende team-spirit. Vi vil sammen arbejde hårdt og få United tilbage i toppen, hvor vi hører til, siger Rooney efter forlængelsen.

United er pt nummer syv i Premier League, med et stykke vej op til de pladser som giver Champions League-billetter til næste sæson. Men det bekymrer ikke Rooney.

– Jeg ved at dele af pressen har forsøgt at gøre det til et problem for mig. Men skulle vi misse Champions League i næste sæson går det nok, da jeg ved hvilken retning vi bevæger os i. Så vil vi komme stærkere tilbage, og snuppe en plads i Champions League året efter, siger Rooney til manutd.com.

Til sidst havde Rooney en lille hilsen til pressen, som har været ude efter angriberen, og ofte skrevet om problemer i forhandlingerne, og skrevet om nogle af de krav Rooney angiveligt skulle have haft for at forlænge aftalen med United.

– Hvis man tror på alt i aviserne har man et problem. Så skulle jeg hav krævet at blive anfører, få nyt om klubbens transferaktiviteter, hvilket er tl at grine af og total løgn. Der har været samtaler i noget tid ja, men det er helt normalt. Klubben har haft en svær tid og masser at se til.

– Men der har været stor tro på mig fra David Moyes, Ed Woodward, bestyrelsen og fra the Glazers side. Det gjorde min beslutning nemmere og jeg vil gerne takke dem for deres tro på mig. Mine holdkammerater har også spillet en stor rolle i min beslutning om at forlænge, jeg glæder mig til at arbejde med dem de næste år. Men vigtigst af alt, fansene har altid støttet mig gennem gode og dårlige tider, så dem kan jeg ikke takke nok, lyder det fra Wayne Rooney.

Forrige artikel

Moyes lykkelig for forlængelse med Rooney

Næste artikel

Moyes var aldrig i tvivl om Rooney

ANNONCE