Rooney henter Morrison på ny

Wayne Rooney har hentet Ravel Morrison til D.C. United.

Ravel Morrison. Et talent, der aldrig rigtig blev til det, folk håbede.

Her på OldTrafford.dk har vi fulgt Ravel Morrisons karriere intenst siden han blev spået den helt store fremtid i Manchester Uniteds ungdomsrækker, og nu kan der tilføres et nyt kapitel i den nu 29-årige spillers karriere.

I sit nye managerjob i D.C. United har den tidligere United-angriber Wayne Rooney nemlig hentet Ravel Morrison til klubben.

Morrison spillede også under Rooney i Derby County, hvor han scorede 5 mål i 38 kampe.

Det bliver Morrisons 13. profesionelle klub i sin karriere.

Forventningerne til Ravel var for over 10 år siden enorme. Ikke mindst efter at han sammen med blandt andre Paul Pogba og Jesse Lingard var med til at vinde FA Youth Cup i 2011.

Dengang blev han af blandt andre Sir Alex Ferguson beskrevet som en af de mest talentfulde spillere han havde set.

Ravel nåede dog aldrig at spille en kamp for Manchester United og blev i 2012 solgt til West Ham United efter en række problemer udenfor banen.

Forrige artikel

Raphael Varane fortryder ikke skiftet til United

Næste artikel

Jesse Lingard skriver under med Forest

ANNONCE