Rooney: Jeg skal nok score mål

Anføreren er klar til at tage et stort ansvar med målscoringen i den nye sæson.

Kaptajnen er selvsikker og helt klar på at banke målene ind i den nye sæson. Han er meget glad for endelig at få lov til at fokusere på jobbet som angriber for Manchester United. 

De seneste år har han været brugt på forskellige positioner på grund af den store fleksibilitet i spillet, han besidder. Med de seneste indkøb har manageren dog nu gjort det klart for Rooney, at nu er han angriber!

– Det er en postion, hvor jeg tror, jeg kan score mange mål. Forhåbenligt får jeg hurtigt hul på bylden. Jeg er klar til at gå forrest og være ham, der scorer målene for holdet igen, sagde Rooney til de fremmødte medier under gårsdagens pressemøde. 

– Jeg har ikke sat et personligt mål for sæsonen. Selvfølgelig arbejder jeg på at komme i god form og være helt klar til sæsonstart. Jeg har aldrig rigtig gået op i personlige mål, men arbejder altid for at gøre det bedste for holdet. 

Ser frem til Barca

Rooney ser frem til den store test mod Barcelona. Kampen kommer efter et par sejre mod amerikanske hold, men det er nu den rigtige modstand for alvor møder holdet, når sidste sæsons klart bedste hold står på menuen. 

– Hen over de seneste sæsoner har de vel været det bedste hold i Europa. Det er op til os at bevise, vi er ligeså gode nu. Det giver os en god mulighed for at se, hvor vi står spillemæssigt med det nye hold og inden sæsonstart. 

– I starten af sidste sæson fortalte manageren, at vi skulle vænne os til et nye system. Fra efter jul begyndte vi at forstå det, og spillede noget rigtig god fodbold, og især i de store kampe forstod vi præcis, hvad manageren ønskede af os. 

– Det er et positivt tegn, men det var i de kampe, hvor vi måske forventede at vinde, det gik galt. Nu ved vi, hvad der forventes og er positive inden den nye sæson. 

Om nye spillere

Bastian Schweinsteiger misser kampen mod Barcelona, men Rooney håber, han er klar til kampen mod PSG igen. Han er en fantastisk tilføjelse for holdet. 

– Han er helt fantastisk, og det har vi alle set igennem de sidste mange år. Han har også en dejlig personlighed, som snakker med både etablerede og unge spillere. Det er en stor hjælp for de unge spillere med sådan en støtte i truppen. Jeg mener, han har været en virkelig god signing for os. 

– Det er altid vigtigt for os at hjælpe de nye spillere. Dem der er kommet til er rutinerede og succesfulde, og jeg er sikker på at de kan give meget til holdet. Jeg vil hjælpe dem med klubbens historie, og hvad jeg nu lige kan.

– Nå alt kommer til alt, så er det dog op til den enkelte spiller at bevise sig selv. Det handler for dem om at skabe deres egen historie. 

Se braget mod Barcelona på Den Glade Gris

Forrige artikel

Schweini ude, De Gea forventes klar

Næste artikel

Fornem hæder til stortalent

ANNONCE