Rooney kritiserer FA for håndteringen af Maguire-sagen

Wayne Rooney kalder måden FA har håndteret Harry Maguires situation for et rod.

Den tidligere Manchester United- og engelske landsholdsstjerne Wayne Rooney langer ud efter det engelske fodboldforbund, FA, for deres håndtering af Harry Maguires situation.

Den engelske landstræner, Gareth Southgate, udtog tirsdag eftermiddag sin 24-mandstrup til Englands kommende Nations League-kampe mod Island og Danmark. Senere samme dag, om aftenen, meddelte det engelske fodboldforbund, at udtagelsen af Harry Maguire var blevet tilbagetrukket grundet forsvarerens omstændigheder i Grækenland. En håndtering af sagen Rooney kalder for et rod.

– Jeg tænkte, at der var ingen chance for, at Gareth Southgate ville have Harry (Maguire, red.) med i den trup, som han udtog tirsdag, udtaler Rooney til The Sunday Times.

– Det ville have været mere fornuftigt at sige: Harry har spillet en meget lang sæson og har brug for mere hvile, så lad os se, hvad der sker med hans retssag.

– Ved at være for hurtigt ude og udtage ham til truppen, var det næsten uundgåeligt, at han ville blive vraget fra truppen, tilføjer Rooney.

– Nu ligner det et rod. De har udtaget ham, vraget ham, og vil nu udtage ham igen? Som det står nu, er han en fri mand og uskyldig!

Maguire blev tirsdag, dagen for Southgates landsholdsudtagelse, kendt skyldig i anklager for grov vold, forsøg på bestikkelse og på at modsætte sig anholdelse.

Torsdag medvirkede United-kaptajnen i et tv-interview med BBC, hvor han fastholdte sin uskyld og forklarede, at han frygtede for sit liv den aften, hvor anholdelsen skete.

Rooney fortæller, at han er overbevist om, at sandheden vil komme for dagen, og at Maguire vil få renset sit navn.

– Vi er ofte hurtige til at drage konklusioner og dømme folk her i England. Vi er dog nødt til at være åbensindede i Harrys sag og lade tingene gå sin gang.

– Jeg tror ikke, at nogen ville stille op til et interview med BBC og blive konfronteret med de spørgsmål, som han blev, hvis ikke de var overbeviste om deres stilling i sagen.

– Jeg føler faktisk en smule for Gareth (Southgate, red.), fordi han blot forsøgte at vise sin loyalitet til Harry. Jeg er dog overbevist om, at hvis han stod overfor den samme beslutning igen, ville han gøre det anderledes, slutter 34-årige Rooney af med at sige. 

Køb den nye Manchester United tråje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Transferoverblik: Van de Beek nærmer sig

Næste artikel

United tæt på Van de Beek

ANNONCE