Rooney: Premier League bør afskaffe VAR

United-legenden mener, at Premier League vil være bedre stillet uden det udskældte videosystem.

Wayne Rooney ser gerne, at dommerne får kontrollen over kampens kendelser tilbage, og derfor ønsker Derby-manageren, at Premier League beslutter sig for at afskaffe VAR.

Rooneys kommentarer kommer efter en weekend, hvor James Maddison fik et tvivlsomt mål godkendt i forlængelse af en situation, hvor tvivlen om om der skulle dømmes straffe eller frispark tog noget tid at finde ud af.

– Når jeg ser Premier League-kampe, så er der nogle situationer, der er meget frustrerende på grund af VAR, og man forstår ikke, hvordan de kom frem til afgørelsen, siger han ifølge SkySports og fortsætter.

– Jeg synes personligt, at spillet er bedre stillet uden. Selvom man kan være frustreret efter kampe, så må vi kunne stole på, at dommerne gør det så godt, de kan.

Det er særligt i situationer omkring mål, den tidligere United-angriber er fortvivlet. Ventetiden kan være lang, og det kan have betydning for spillerne.

– Det tager følelserne ud af spillet. Jeg kan huske nogle mål, jeg scorede, hvor jeg kunne have været offside, men så kigger man hurtigt på linjevogteren og fortsætter jublen. Det er latterligt, at spillerne nu skal vente i to-tre minutter, før de ved, om målet tæller, siger han.

Rooney blev i starten af året fastansat som Derby-manager.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Greenwood underskriver ny kontrakt til 2025

Næste artikel

Sky: United lurer på Bundesliga-angribere

ANNONCE