Roy Keane lovpriser Cristiano Ronaldo

Roy Keane udtrykker i sin nye bog stor begejstring for den måde Cristiano Ronaldo indtog Old Trafford på.

Manchester Uniteds tidligere kaptajn Roy Keane sender en stor tak til John O’Shea for at Manchester United sikrede sig Cristiano Ronaldo tilbage i 2003.

De fleste United-fans husker det nok som var det i går, at Manchester United indledte sæsonen med en træningskamp på udebane imod Sporting Lissabon med en spiller, der sendte John O’Shea fuldstændig rundt på gulvet. 

Du kan bestille Roy Keanes nye bog her (195 kroner)

De fleste husker  nok også hvor hurtigt Manchester United reagerede efter kampen og sikrede sig det portugisiske stortalent bare få dage efter kampen.

– Vi spillede imod Sporting Lissabon for at markere åbningen af deres stadion. Den dag så jeg hvor god Ronaldo var.

– Han var oppe imod John O’Shea. Sheasy måtte se lægen i pausen da han følte sig svimmel. Klubben fik lukket forhandlingerne kort efter kampen og vi jokede efterfølgende altid med at det var Shesy, der lukkede handlen ved at spille som en rundtosset klovn.

– Dog skal det siges, at han var jet-lagged ligesom os andre efter at have returneret fra USA, skriver Roy Keane i bogen.

Selvom der i øjeblikket dukker mange bitre afsnit op fra bogen om tiden i Manchester United, så hylder Roy Keane også sin gamle holdkammerat.

– Jeg kunne lide Ronaldo med det samme. Han havde sådan en fed karakter og god attitude. 

– Allerede efter at have set ham til træning i et par dage, tænkte jeg at den her dreng nok skulle blive en af de bedste i verden. Han var kun 17 år, men allerede en af de mest hårdtarbejdende spillere i United.

– Han så godt ud og det vidste han. Ofte så jeg andre spillere stå foran spejlet og tænkte “You fucking nugget!”. Men Ronaldo havde en uskyldighed over sig og en sødhed.

Du kan bestille Roy Keanes nye bog her (195 kroner)

 

Forrige artikel

Roy Keane fortryder ikke Haaland-tackling

Næste artikel

Keane: Ville aldrig begå samme fejl som Rio

ANNONCE