(Photo by Alex Pantling/Getty Images)
Matthjis de Ligt synes at være skadet igen. Hvor længe ved vi endnu ikke.
Han var ellers lige kommet tilbage med et indhop mod Bilbao på 25 minutter og sin første start i lange tider i dag, men det blev som bekendt kun til små 35 minutters spil i dag.
I et sammenstød med Brentfords Yoane Wissa om en 50/50 bold, tog de Ligt sig til knæet og signalerede til United-bænken, at han skulle fra banen.
Efter kampen udtalte Ruben Amorim sig om skaden, bl.a. til Manchester Evening News.
– Jeg ved det ikke – jeg har ingen idé (om skadens omfang, red). Han kan være tilbage i træning om tre dages tid.
»Det var en risiko«
– Jeg håber, det er en lille skade. Jeg er bekymret, ikke kun for kampen mod Athletic Bilbao, men for truppen næste sæson.
Det var på mange måder en kamp man bare ville komme igennem i dag.
Til BBC sagde Amorim efter kampen,
– Jeg håber, at det ikke er noget seriøst (omkring de Ligt, red).
– Det var en risiko, vi tog med indskiftningen af Harry Maguire – Luke Shaw måtte gå ud i pausen, så vi har spillere friske til på torsdag (mod Bilbao, red).
Ingen af medierne udtaler sig om skadens omfang, så lige nu kan vi kun gisne om, hvor længe de Ligt er ude.
En anden spiller, som har været skadesplaget i sæsonen, er Mason Mount, og i dag fik han scoret og leverede en fin præstation, så forhåbentligt ser vi snart det fulde udbytte af Uniteds trup.