Ruben Amorim om Maguire: »Han skal nyde det«

Efter kampen, til den fremmødte presse, fik særligt Harry Maguire rosende ord med på vejen.

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Det har ikke altid gået Harry Maguires vej i United-trøjen. Publikum har ofte kritiseret ham, og de sociale medier har også bidraget til utilfredsheden. Siden sommerskiftet fra Leicester i sommeren 2019, har det mildt sagt været stormfuldt at være Harry Maguire.

Fra at være klubbens kaptajn, til at blive fratraget anførerbindet, er han nu igen en fast del af holdet.

Cheftræner Ruben Amorim sætter ord på Harry Maguires op- og nedture.

– Nogle gange har du de perioder i livet, hvor alt går imod dig. (…) Nu bidrager han til, at holdet vinder vigtige kampe. Han skal nyde det. Spillerne skal også forstå, at livet som fodboldspiller er sådan, og alt kan forandre sig på et splitsekund.

United i Europa – i denne sæson

Ruben Amorim fortsætter om Uniteds præstationer i Europa.

– Der er både noget i livet og i sport, der hedder held. Vi er begyndt kampene i Premier League dårligt og er kommet bagud, og så er det svært. Omvendt har vi haft noget held på vigtige tidspunkter i Europa League i denne sæson, og så har vi spillet godt.

På spørgsmålet om motivationen i Europa League, slår Amorim fast, at det skyldes fansene.

– (…) Det har intet med Champions League at gøre. Vi ved, at vi har underpræsteret i sæsonen. Vi vil give noget tilbage til vores fans, vi kan mærke deres støtte hver eneste dag – uanset vores position i tabellen.

Næste opgave i tabellen er mod Brentford – og så venter Bilbao igen om en uge i Europa League.

Skriv et svar
Forrige artikel

Ruben Amorim:»Det er ikke slut endnu«

Næste artikel

Nedtakt: Casemiro, 'Harrydinho' og lidt jinxeri

ANNONCE