RvP: Jeg burde have scoret mere

Selvom den hollandske angriber har scoret imponerende 22 mål i 28 kampe for Manchester United, mener han selv, at han godt kunne have lavet flere kasser.

Robin van Persie mener, at han kunne have gjort det endnu bedre for “De Røde Djævle”, siden hans skifte i sommers.

De fleste vil ellers anerkende, at den 29-årige angriber har gjort det ganske pænt. Han har været en central figur på United-holdet fra første dag, og han har scoret mål på samlebånd. 

Senest scorede hollænderen i 1-1-kampen mod Tottenham Hotspurs, hvilket ikke blot var hans 22. mål i sæsonen, men også hans 11. mål i hans seneste 11 kampe. 

Selv er Robin van Persie dog ikke helt tilfreds. 

– Hvis jeg ser tilbage på alle de kampe, så burde jeg have gjort det bedre i de fleste af dem, for jeg har haft mere end blot én chance, udtaler Manchester Uniteds topscorer ifølge The Guardian. 

“Vi ligger godt”

Én ting som Uniteds nummer 20 dog godt vil erklære sig tilfreds med, er holdets nuværende position i ligaen. 

Van Persie ligger dog samtidig vægt på, at intet skal tages for givet endnu, og at det handler om at tage en kamp ad gangen. 

– Vi ligger i en god position, men der er intet, der er vundet endnu, og der er ikke givet nogle medaljer ud endnu. Vi bliver bare nødt til at arbejde os videre igennem kampene og skrabe så mange point sammen som muligt. 

Forrige artikel

Tysk keeper til United?

Næste artikel

Wenger: Aldrig interesseret i Zaha

ANNONCE