RvP månedens spiller

Robin van Persie løber med titlen som Manchester Uniteds bedste spiller i december.

Fem mål i seks kampe og en stribe sublime optrædener. Det var nok til at overbevise Manchester Uniteds fans om, at Robin van Persie var månedens spiller i december. 

Det skriver ManUtd.com.

Således løber den 29-årige hollænder med titlen med 58 pct. af stemmerne foran Michael Carrick, som 27 pct. af deltagerne stemte på.

Manchester United udbyggede i december deres føring i Premier League, så de nu har syv point ned til Manchester City på andenpladsen.

Et af de mest bemærkelsesværdige mål, som van Persie blev noteret for i julemåneden, må siges at være 3-2-scoringen mod netop City den 9. december, der sikrede United sejren dybt inde i overtiden.

Robin van Persie kom til United fra Arsenal for 24 mio. pund i sommer.

Forrige artikel

Ricardo laver en Paul Scholes

Næste artikel

Fryers atter på vej til Spurs

ANNONCE