RvP: Vi er elendige

Robin van Persie er benhård i sin kritik af Manchester Uniteds sæson, men forsvarer samtidig David Moyes.

Manchester United har været forfærdeligt ringe i år. 

Så kontant er meldingen fra Robin van Persie, der efter Olympiakos-kampen langede ud efter sine holdkammerater for at løbe i vejen for ham. 

Alligevel er spekulationerne om, at David Moyes ikke dur som United-manager, forfejlet, mener hollænderen. 

– Han er ny og har brug for tid. Han arbejder hårdt, og det gør vi også. Det er let at pege fingre af manageren, men sådan er jeg ikke. Vi skal gøre en forskel på banen, siger van Persie ifølge The Sun, men lukker derefter op for posen med selvkritik. 

– Vi er elendige – i en elendig position i ligaen, ude af cup-turneringerne, og det ser også svært ud (i Champions League, red.). Vi er meget skuffede. Det er en hård sæson. 

United spiller mod West Bromwich den 8. marts. 

Forrige artikel

Joyce: Lingard er fantastisk

Næste artikel

Avis: RvP overvejer sin fremtid

ANNONCE