Rygte: Disse fire vil van Gaal have

Det er ikke rygter der mangler i øjeblikket, og i dag sættes United sammen med en række nye spillere.

“Giv mig disse fire spillere, og jeg gør United til titel-aspiranter igen”. Sådan lyder overskriften i den engelske avis the Mirror, der mener at vide, at Louis van Gaal har afleveret en liste med fire navne på til Ed Woodward.

Hvem er de så? Det drejer sig angiveligt om Dortmunds tyske duo Mats Hummels og Ilkay Gündogan. Hummels har længe været rygtet til United, hvor van Gaal skulle se Hummels som manden at bygge forsvaret op omkring. Mens Ilkay Gündogan er ved at finde tidligere tiders form, efter en længere skadespause, og han har været en vigtig brik i den tyske storklubs stigende formkurve i foråret.

Desuden står Wolfsburg stærke belgiske kantspiller Kevin de Bruyne og Romas midtbanespiller Kevin Strootman på listen. Strootman er en af van Gaals favoritter, mens de Bruyne har haft en fremragende sæson i Bundesligaen efter han blev kasseret i Chelsea.

Andre aviser skriver dog, at Raphael Varane skulle være den defensive forstærkning som van Gaal helst vil have, og at han har bedt United-ledelsen om at bruge de nødvendige ressourcer på at hente franskmanden til Manchester til sommer.

Forrige artikel

- Di Maria mangler selvtillid

Næste artikel

Fletcher drømmer om at blive manager

ANNONCE