Rygte: Real Madrid satser på Navas

Real Madrid har angiveligt skrottet planerne om at hente David de Gea til klubben grundet Keylor Navas’ præstationer i denne sæson.

Det var sidste sommers helt store transersaga, der på den sidste dag af transfervinduet sluttede med, at de afsluttende papirer ikke blev sendt tidsnok og dermed forpurrede et skifte til Real Madrid for De Gea.

Siden forlængede spanieren sin kontrakt med Manchester United, men rygterne svirrede aliigevel om, at der i kontrakten var en frikøbsklausul, som Real Madrid havde i sinde at indløse denne sommer.

Alt imens er Keylor Navas, der har vogtet målet for Madrid-klubben de seneste to sæsoner, blevet en yndling på Santiago Bernabeu, hvor han har haft en flot sæson.

Dette er også blevet bemærket blandt cheferne i Madrid, og det ligner, at Navas også er manden mellem stængerne for Real Madrid i næste sæson.

– Keylor Navas er blevet en fanfavorit efter flere store præstationer. Det betyder, at Real Madrid ikke har grund til at lede efter en anden målmand – heller ikke De Gea, lyder det fra en kilde i klubben ifølge tyske Bild.

Om der er hold i rygtet, kan kun tiden vise, men det vil utvivlsomt betyde en mere rolig sommer for United-fans, hvis det viser sig, at der er udsigt til at holdets absolut største stjerne bliver på Old Trafford. 

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Shawcross: Derfor forlod jeg United

Næste artikel

Schweinsteiger ude resten af sæsonen?

ANNONCE