Rygte: United forhøjer Vermaelen-bud

Manchester United vil vende tilbage med et bedre bud, efter deres første bud på seks millioner pund blev afvist. Det skriver Goal.com.

Louis van Gaal kunne ikke se Rio Ferdinand og Nemanja Vidic på Carrington i dag, og med to så betydningsfulde, erfarne forsvarsspillere væk, så vil den hollandske cheftræner formentlig forsøge at bringe en ny, rutineret mand ind.

Her har man fundet en 28-årig belgier på bænken i Arsenal. Thomas Vermaelen er blevet skubbet ud af startopstillingen på Emirates til fordel for Per Mertesacker og Laurent Koscielny, og skulle derfor være klar på at skifte. 

– Jeg ved stadig ikke, hvor jeg skal spille i næste sæson. Om det bliver i Arsenal eller et andet sted må tiden vise. Mit fokus har været på VM, så nu må jeg åbne snakken med Arsenal, siger Thomas Vermaelen ifølge Goal.com. 

Arsene Wenger og co. skulle have afvist de seks millioner pund, og vil i stedet holde ud til et bud på ti millioner pund. De skulle dog ikke være afvisende for et salg, men er selv på udkig efter en defensiv forstærkning, som de helst vil have på plads, inden et salg bliver aktuelt. 

Forrige artikel

Bebe håber på Benfica-skifte

Næste artikel

Van Gaal: Ikke arrogant - jeg har en vision

ANNONCE