Jose Mourinho er en stor fan af sin 23-årige svenske midterstopper, men er usikker på, om han kan slå til på den korte bane. Derfor overvejer portugiseren at leje Victor Lindelöf ud i næste sæson, skriver engelske The Sun.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Manchester United-manageren er angiveligt på jagt efter enten Samuel Umtiti fra FC Barcelona eller Jonny Evans, som har en fortid i klubben. Og det kan betyde endnu mindre spilletid til Lindelöf, som kun er startet inde i 12 Premier League-kampe i sæsonen.
– Victor har masser af fremtid, men Jose overvejer at sende ham på lån i næste sæson. Smalling er tilbage i varmen, og der er andre emner til forsvaret, som han (Mourinho, red.) er på jagt efter, lyder det angiveligt fra en anonym kilde tæt på klubben til The Sun.
Fra samme side lyder det, at mange topklubber i Europa kunne være interesserede i at leje United-spilleren.
Victor Lindelöf blev købt for 31 millioner pund i Benfica sidste sommer.
Læs mere om:
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her