Så er tiden knap, Glazer

Manchester Uniteds fremtid vil blive afgjort den 17. maj. Det sker efter utallige måneders spekulationer om et opkøb af Malcolm Glazer, som ejer ca. 28%…

Manchester Uniteds fremtid vil blive afgjort den 17. maj.

Det sker efter utallige måneders spekulationer om et opkøb af Malcolm Glazer, som ejer ca. 28% af klubben.
Manchester Uniteds bestyrelse har i øjeblikket et bud fra Glazer, som fortsat er ved at vurdere, som de vil anbefale aktionærene at sige ja eller nej til.
Hvad end beslutningen fra bestyrelsen bliver, så er Glazer nødsaget til at aflægge hans endelige bud på klubben senest den 17. maj ved middagstid.

Det fastslog det engelske opkøbspanel i dag. De har samtidig bestemt at udelukke enhver forlængelse af deadlinen.

Malcolm Glazers bud lyder på omkring 8 mia. kroner, hvilket vil pålægge Manchester United en gæld på mindst 3 mia. kroner, idet han finansierer købet ved at låne sig til penge. Et lån, som han håber på at kunne betale tilbage ved hjælp af Uniteds fremtidige succes.

Shareholders United har længe skreget efter en sådan deadline fra opkøbspanelet. Dermed kan vi endelig få afgjort Uniteds fremtidige skæbne.

Meld dig ind i Shareholders United – Det er nu det gælder!

Vil du gerne se Manchester United vinde mesterskaber? Købe de bedste spillere i Europa? Vinde Champions League? Behandle deres fans anstændigt? Spille deres kampe på Old Trafford?
Så meld dig ind i Shareholders United. Det koster kun 130 kroner, og du vil så samtidig få en aktie i Manchester United.

Hvis du hellere vil se Manchester United ende som Leeds United, som ved hjælp af at stifte gæld op imod klubbens fremtidige succes, nu er havnet i 1. division med en milliardgæld, så støt Malcolm Glazer.

Lyt til Eric Cantona:

“Hvis Glazer kommer, så vil vi miste alt!”

Previous Article

Rommedahl er på vagt for tidligere holdkammerat

Next Article

Bestyrelsen afviser Glazer

ANNONCE