Sådan kom jeg til at træne med United

Mikael Silvestre forklarer hvorfor og hvordan han kom til at træne med Manchester United igen.

Den tidligere Manchester United-spiller med over 350 kampe for klubben Mikael Silvestre vendte fornyelig tilbage til Carrington.

4 år efter skiftet til Arsenal har den franske forsvarsspiller fået lov til at træne med Manchester Uniteds førstehold som en gestus fra Sir Alex Ferguson.

– Jeg er tilbage for at træne. Jeg kom hertil for et par uger siden og havde en snak med chefen lige før liga cup-kampen. Jeg sagde jeg var på vej tilbage til Manchester indtil jul og han sagde ‘kom træn og hold dig i form indtil de finder noget nyt’, forklarer Mikael Silvestre til MUTV.

Han føler allerede nu at han får udbytte af træningen med klubbens førstehold.

– Når man træner med disse drenge, så føler man at man stadig kan spille med i Premier League. Jeg er kampklar, og det er det vigtigste, og jeg har stadig en sult efter at spille. Så det er det her niveau jeg fortsat stiler efter.

Ifølge franskmanden har han jævnligt holdt kontakten ved lige med Ferguson. Han forlod klubben i 2008 og har siden spillet for blandt andre Arsenal og Werder Bremen.

– Vi har altid været i kontakt. At være fire år væk er ikke lang tid, men det er rart at se så mange mennesker og ansigter jeg kender. Jeg kender næsten dem alle. Der har været et par udskiftninger, men tingene skifter i sådan en klub.

Udover fodbolden, hvor han nu jagter en kontrakt i en ny klub, så er Silvestre også engageret i sit romdistilleri, som han netop skal til at lancere i netop England.

Forrige artikel

Lindegaard regner med 14 dages pause

Næste artikel

U18: God sejr mod Spurs

ANNONCE