Uniteds angriber er ellers i storform for tiden og var udset som en nøglefigur mandag mod Tottenham, men efter at have forvredet sin ankel under en træningsøvelse i går, kommer han ikke med til Nordlondon.
Træningen blev stoppet, da Louis Saha faldt om i smerte, rapporteres det i avisen. Lægestaben har endnu ikke klarlagt omfanget af skaden, men indenfor murene på Old Trafford er der begrundet frygt for, at om ikke andet Uniteds sæson kan være slut for den tidligere Newcastle-lejesvends vedkommende.
“Træningen blev omgående stoppet. Saha faldt om af smerte og alle synes at være ret bekymrede. To fysioterapeuter blev kaldt ud og bar ham fra banen og ind for at se nærmere på skaden – men det så ikke godt ud,” siger en kilde i United til The Sun.
Endnu har klubben ikke meldt noget officielt ud.