Samba vil stoppe RvP

Chris Samba er den nye store profil i forsvaret hos Q.P.R., og han vil i dag gøre alt for at stoppe målmaskinen Robin van Persie.

12 millioner pund og en ugeløn på omkring de 100.000 pund. Det er hvad Q.P.R. valgte at betale for at få Chris Samba tilbage til engelsk fodbold, efter hans periode i Anzhi i den russiske liga.

Indtil videre har den tidligere Blackburn-spiller haft blandet succes på Redknapps mandskab, men i eftermiddag lover han at han er nærmere topformen og at han vil gøre alt for at stoppe Robin van Persie.

– Van Persie er en fantastisk spiller, men jeg har arbejdet meget med formen, og er markant bedre end sidste kamp mod Swansea. Det bliver sværere at komme forbi mig i eftermiddag. Van Persie er i god form, men jeg tror på jeg kan få en god kamp mod ham, selv om han ikke er den eneste vi skal stoppe, da United har masser af kvalitetsspillere, siger Samba til the Sun.

Samba tror, at United vil vinde det engelske mesterskab. Men med deres store forspring i toppen af ligaen, så mener han er Q.P.R. har mere brug for sejren og de tre point i dag end United.

– De vil vinde Premier League i år, men nu kommer de til Q.P.R. og vi har mere brug for pointene, siger Samba forud for eftermiddagens kamp på Loftus Road.

Forrige artikel

Anderson: Rafael vores bedste spiller

Næste artikel

Williams taler ud om Robin van Persie-hændelsen

ANNONCE