Williams taler ud om Robin van Persie-hændelsen

Ifølge Ashley Williams har Robin van Persie ikke tilgivet ham for skuddet der “kunne have dræbt hollænderen”.

Swansea-spilleren Ashley Williams kom på alles læber, da han med en clearing i kampen mod Manchester United var ved at ramme Robin van Persie i hovedet så hårdt, at Sir Alex Ferguson efterfølgende udtalte at skuddet kunne have dræbt hollænderen.

Før Carling Cup-finalen søndag, hvor Swansea møder Bradford, taler Williams blandt andet ud om episoden, som han slår fast var ren og skær uheld, og som han forsøgte at forklare Van Persie efterfølgende gennem sin ven Rio Ferdinand.

– Den næste dag sagde han (Rio Ferdinand, red.) at han havde snakket med Van Persie og sagt det var et uheld. Men Rio sagde at Van Persie stadig var rasende. Sådan noget sker. Det bekymrer mig ikke rigtig mere over det. Jeg ligger ikke søvnløs over det. Det er bare sådan nogle ting der nogen gange sker, siger Williams i et interview med Independent.

Læs også: Williams: Jeg forsøgte at cleare!

Han har selv nydt godt af episoden og ikke mindst Sir Alex Fergusons udtalelser på et personligt plan.

– Det vigtigste for mig er at det skubbede mit selvmål væk fra YouTube. Så når man søger på mit navn, så er første resultat ikke længere et selvmål. Det var ret godt. Lidt underligt, men med Fergusons udtalelser, så blev episoden til lidt mere end den egentlig var.

FA ignorerer Williams-sag

Forrige artikel

Samba vil stoppe RvP

Næste artikel

Sir Alex vurderer Champions League-holdene

ANNONCE