Det er fortsat tidligt i Morgan Schneiderlins Manchester United-karriere, men midtbanemanden kan allerede mærke en forandring i forhold til før skiftet. Selv om han kun har spillet fem kampe for sin nye klub, er opfattelsen af ham anderledes.
Det sagde han i går aftes, efter det franske landshold havde besejret det portugisiske med 1-0. Schneiderlin kom på banen i pausen i stedet for Yohan Cabaye, og efter kampen havde han følgende at sige til pressen:
– Har mit skifte til Manchester United ændret mig? Det er jeres syn på mig, der har ændret sig. I Southampton spillede jeg også gode kampe. Bortset fra det har jeg altid sagt, at jeg skulle gøre mere for det franske landshold. I aften syntes jeg, at jeg spillede uden at holde mig tilbage. Det føltes godt.
Kampen mod Portugal var den 25-årige franskmands 10. landskamp.
Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk