Schneiderlin: Vigtig måned vi går ind i

December er en afgørende måned for United, og det hele tyvstarter i morgen mod Leicester mener Morgan Schneiderlin.

I morgen er det tid til et vaskeægte topbrag, når United gæster sæsonens helt store overraskelse fra Leicester, der pt fører Premier League. Og morgendagens brag på King Power Stadium er første skridt for United, inden en hektisk måned venter.

Morgan Schneiderlin er opsat på at slutte 2015 af på toppen, og vinder United i morgen mod Leicester, vil United gå ind i december som nummer et. En position der er vigtig forud for det travle juleprogram mener den franske midtbanespiller.

– Det er vigtigt at starte denne periode på toppen af tabellen, og så bygge videre frem mod juleprogrammet og Boxing Day. Vi ved, at vi har en solid defensiv, vi lader ikke modstanderne score mange mål, og det giver os god selvtillid at have dette i baghovedet.

– Vil man vinde ligaen, så er det nødvendigt med en stærk defensiv og et godt fundament, og det har vi. Vi ønsker at vinde denne kamp, og vil gøre alt for at Leicester får det svært, siger Schneiderlin til MUTV.

Skal United vinde i morgen mod Leicester, vil det være nødvendigt at få stoppet Jamie Vardy, der har været flyvende i denne sæson. Scorer Vardy i morgen, slår han Ruud van Nistelrooys rekord, og vil have scoret i 11 kampe i træk. Men Schneiderlin er ikke kun opmærksom på Vardy.

– Han har været fantastisk. Det er flot at score så meget på alle hold, men specielt for et hold som Leicester, der altså først sikrede overlevelse i ligaen i de sidste runder i sidste sæson. Det er meget flot af dem at være i toppen nu ved starten af december, men de går en svær periode i møde nu. Vi vil gøre vores bedste for at udstille deres svagheder, og holde Vardy fra at score.

– Men han er ikke deres eneste spiller. Han får roserne, men hans holdkammerater gør et fremragende arbejde. Deres manager er en god organisator og de har en række dygtige spillere. Deres manager er en italiener, der har godt styr på organisationen, og de er svære at spille mod. Men vi ved, at spiller vi vores bedste, kan vi rejse derfra som nyt førerhold, lyder det fra Schneiderlin.

Kun denne fredag: 25% rabat på Manchester United-trøjer!

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Optakt: Leicester City - Manchester United

Næste artikel

Van Gaal: Nødt til er underholde fansene

ANNONCE