Scholes klandrer Lindelöf for Sevilla-mål: – United har brug for ny centerforsvarer

Svenske Victor Lindelöfs forsvarsspil ved Sevillas 2-1-mål var chokerende dårligt, siger Paul Scholes, der mener, at Harry Maguire har brug for en ny makker.

Manchester United røg ud af Europa League søndag aften, hvor flere af profilerne spillede en tvivlsom kamp – blandt andet Victor Lindelöf, der sov gevaldigt i forbindelse med Sevillas sejrsmål 10 minutter før tid. 

Mandag morgen kan den svenske forsvarsspiller se frem til at læse i aviserne, at United-legenden Paul Scholes kritiserer ham – og anbefaler Ole Gunnar Solskjær at finde en ny centerback. 

– Det var chokerende forsvarsspil, siger Scholes til engelske BT Sport. 

– Der er meget i vejen i forbindelse med Sevillas andet mål. Du kan nærmest klandre hele forsvarskæden for det, men Lindelöf ser mest skidt ud. 

– Jeg synes godt, de kunne bruge en anden central forsvarsspiller, men det har jeg sagt hele tiden. Jeg er ikke sikker på, at Lindelöf er god nok til at være Maguires partner. Jeg tror, de har brug for en mere dominerende midtbanespiller. 

Victor Lindelöf har spillet 47 kampe for United i 2019/2020-sæsonen. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær begræder spildte chancer

Næste artikel

Ungdomsspiller udlejes til Ligue 2

ANNONCE